Bliv sponsor i Herlev/Hjorten Håndbold

 

HIH Håndbold er en aktiv håndboldklub, med 25 hold og med over 300 spillere, trænere og frivillige ledere. Ungdomsafdelingen er p.t. vores største aktiv med over 200 spillere og en voldsom tilgang af nye lovende spillere i de yngste rækker, men også med en spirende tilgang fra andre klubber i de lidt ældre rækker.

Sponsorarbejdet skal gøre HIH Håndbold til

  • et attraktivt sted at være aktiv
  • et attraktivt sted at være sponsor
Gennem kontrakter og aftaler etableres et- eller flerårige relationer med sponsorer, der bygger på gensidig loyalitet og værdi for sponsoraterne.

Vi har i klubben udviklet en række sponsorpakker, der enkelt og målrettet, kan føre til denne målsætning.

Ved indgåelse af en sponsoraftale, tegnes en kontrakt med klubben, således at dit sponsorat er fradragsberrettiget i virksomheden.

Klubbens ungdomsaktiviteter er meget afhængig af vore sponsorers bidrag til beklædning.
Så arbejder du i et firma, som evt. vil være med til at sponsorere et af vore hold, så må du gerne etablere en kontakt til sponsorudvalget.


Som sponsor opnår du sportsrelateret eksponering omkring holdet under kampe og træning, samt på klubbens hjemmeside.
I det omfang, det lykkes at få billeder af spillerne i lokale aviser, vil dette selvsagt også give eksponering.

Øvrige Sponsorater

I løbet af sæsonen laver vi forskellige aktiviteter, der giver plads til en lang række mindre sponsorater, i form af præmier m.v. Specielt kan nævnes vores store julekalenderprojekt, hvor hele ungdomsafdelingen er fotograferet, og som sælges af ungdomsafdelingen til familie, venner og alle andre interesserede. Julekalenderen er samtidig en konkurrence, hvor vi udlodder en lang stribe sponsorerede effekter efter lodtrækning.

Der er uanede muligheder for at sætte andre sponsorater op, der tilgodeser såvel sponsor som klubben.
Vi er som klub meget åben for dialog, og tager gerne en snak om hvordan man også kunne gøre det.

Ønsker du at indgå sponsorat

Alt hvad du skal gøre er at kontakte sponsorudvalg, email: sponsor@herlevhjorten.dk


Denne side er drevet af Klubmodul.dk