
Kære Medlemmer
Hermed indkaldelse til generalforsamling i Herlev/Hjorten Håndbold
Dato: mandag den 23. marts 2025
Tid: kl. 19:00 - 21:00
Sted: Café-lokalet i Herlev Hallen
Indkommende forslag skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen dvs. den 16. marts 2025 gerne via mail til formand@herlevhjorten.dk.
Som man kan se af dagsordenen, står vi igen i år i en situation, hvor der vil være ledige pladser i bestyrelsen. Er man interesseret i en plads i bestyrelsen eller blot overvejer det, opfordrer vi til, at man inden generalforsamlingen kontakter foreningen enten via info@herlevhjorten.dk eller via kontaktoplysninger på nuværende bestyrelsesmedlemmer, som kan ses på foreningens hjemmeside www.herlevhjorten.dk.
Der serveres kaffe/te, sodavand og kage til arrangementet.
Tilmelding er ikke nødvendigt, men deltagelse må gerne angives ved at trykke på Tilmeld på aktiviteten i Holdsport.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Herlev/Hjorten Håndbold
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning v. formanden
3. Årsregnskab
4. Budget
5. Kontingent
6. Indkomne forslag
7. Valg
A) Valg til bestyrelse:
B) Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen (vælges for 1-årig periode)
C) Valg af revisor og 1 revisorsuppleant. (vælges for 1-årig periode)
8. Eventuelt
Bilag 1
Den siddende bestyrelses forslag om prisregulering af kontingentet på nogle af foreningens hold med effekt fra næste ordinære kontingentopkrævning, som er den 1. august 2026
Følgende hold får en kontingentstigning fra 880,- pr halvår til 1000,- pr halvår:
Følgende hold får en kontingentstigning fra 1100,- pr halvår til 1250,- pr halvår:
Indmeldelsesgebyr og øvrige holds kontingent foreslås at forblive uændret.
Bilag 2
Den siddende bestyrelses forslag om en række præciseringer i vedtægterne.
§2 stk. 1 foreslås ændret fra:
Stk. 1: Foreningen optager alle, aktive som passive, der kan tilslutte sig dens formål.
Til:
Stk. 1: Foreningen optager alle som medlem, der kan tilslutte sig dens formål. Med medlemmer menes udover deltagere på foreningens hold (aktive som passive) også bestyrelsesmedlemmer, trænere, holdledere samt øvrige personer, som varetager en fast aktiv rolle i foreningen.
§4 stk. 2 foreslås ændret fra:
Stk. 2: Ethvert medlem har adgang til generalforsamlingen. Alle medlemmer har stemmeret, dog ikke hvis man har kontingentrestance
Er man 15 år kan man selv stemme
Under 15 år kan stemme kun afgives af forældre/værge
Passive medlemmer har ikke stemmeret.
Til bestyrelsesmedlemmer og revisorer kan kun vælges personer der er fyldt 18 år. Passive medlemmer har ikke stemmeret.
Til:
Stk. 2: Ethvert medlem har adgang til generalforsamlingen. Alle medlemmer har stemmeret, dog ikke hvis man har kontingentrestance.
Er man fyldt 15 år kan man selv stemme.
For medlemmer under 15 år kan stemme kun afgives af forældre/værge.
Til bestyrelsesmedlemmer og revisorer kan kun vælges personer, der er fyldt 18 år.
§4 stk. 5 foreslås ændret fra:
Stk. 5: Dagsorden er:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Årsregnskab
4. Budget
5. Kontingent
6. Indkomne forslag
7. Valg
a. Valg til bestyrelse, for en 2-årig periode.
b. Valg af 1-2 suppleanter til bestyrelsen, for en 1-årig periode.
c. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant. Alle for en 1-årig periode.
8. Eventuelt
Til:
Stk. 5: Dagsorden er:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Årsregnskab
4. Budget
5. Kontingent
6. Indkomne forslag
7. Valg
a. Valg til bestyrelse
b. Valg af op til 2 suppleanter til bestyrelsen i det tilfælde, at alle posterne i bestyrelsen er udfyldt. For en 1-årig periode.
c. Valg af 1 revisor og eventuelt 1 revisorsuppleant. For en 1-årig periode.
8. Eventuelt
§7 stk. 1 foreslås ændret fra:
Stk. 1: Foreningens daglige ledelse varetages af en bestyrelse på 7 personer, der alle betragtes som aktive medlemmer af foreningen.
Bestyrelsesposterne er fordelt som fremgår af stk. 2. Bestyrelsen kan udnævne en næstformand blandt sine medlemmer. Bestyrelsen kan udnævne en person til varetagelse af sekretæropgaver.
Bestyrelsen udpeger delegerede Herlev Idrætsforenings henholdsvis generalforsamling og repræsentantskabsmøde.
Til:
Stk. 1: Foreningens daglige ledelse varetages af en bestyrelse på mellem 4-7 personer, der alle betragtes som aktive medlemmer af foreningen.
Bestyrelsesposterne er fordelt som fremgår af stk. 2.
Bestyrelsen udpeger delegerede til Herlev Idrætsforenings henholdsvis Hovedbestyrelsesmøde og Repræsentantskabsmøde.
§7 stk. 2 foreslås ændret fra:
Stk. 2: Bestyrelsen består af:
Formand (vælges ulige år)
Kasserer (vælges lige år)
Medlemsadministrator (vælges ulige år)
4 bestyrelsesmedlemmer (2 vælges lige år, 2 vælges ulige år)
1-2 suppleanter (vælges hvert år)
Til:
Stk. 2: Bestyrelsen består af:
Formand (vælges ulige år)
Kasserer (vælges lige år)
2-5 bestyrelsesmedlemmer (hvoraf halvdelen vælges i lige år og halvdelen i ulige år)
Op til 2 suppleanter (vælges hvert år)